Strikkekit til Ingen Dikkedarer Sweater fra PetiteKnit – Garnalternativ i Drops Lima

Fra 22,50 kr.

Find din størrelse. Derefter vælger du farve(r) og finder det antal nøgler der passer til den valgte størrelse.

 

Str XXS XS S M L XL 2XL 3XL 4XL 5XL
Drops Lima 9 11 11 13 13 15 17 17 17 17

 

Hvis du er bekymret for om der er garn nok, når du også skal lave strikkeprøve, så kan du altid bestille et ekstra nøgle af hver for en sikkerhedsskyld.
-
+
22,50 kr.
-
+
50,00 kr.

Beskrivelse

Ingen Dikkedarer Sweater strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger på bærestykket. Først strikkes halskanten og derefter strikkes vendepinde i nakken for at forme halsudskæringen. Krop og ærmer strikkes rundt i glatstrik og afsluttes begge med en ribkant.

Lav en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse, der giver den rigtige strikkefasthed.

Størrelsesguide

Ingen Dikkedarer Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 15 cm i de mindste størrelser men gradvist mindre i de største størrelser. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til brystmål på omtrent 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften (bemærk, at disse mål kun gælder, hvis strikkefastheden overholdes). Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere din størrelse. Eksempel: Du måler dig selv med et målebånd rundt om brystet (eller maven, hvis det er det bredeste sted på din krop) til 93 cm. Det svarer til, at du bør strikke en str. M. En sweater i str. M har overvidden 109 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 16 cm. Målskema kan findes her.

Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)

Overvidde: 99 (101) 105 (109) 114 (120) 130 (137) 147 (156) cm

Længde midt bag: 50 (53) 55 (56) 58 (60) 62 (63) 64 (65) cm

Strikkefasthed: 21 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (40 og 80 og/eller 100 cm) og rundpind 4 mm (40 og 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 3 mm og 4 mm

Jeg har her valgt Drops Lima som garnalternativ, da du kun skal bruge 1 tråd for at din strikkefasthed passer.